Sådan afkalker du dit brusehoved
Kalk i brusehovedet giver skæve stråler, lavere vandtryk og hvide belægninger. Den gode nyhed er, at du kan afkalke brusehovedet selv med eddike eller citronsyre, som du sikkert allerede har i skabet. Vejledningen gælder almindelige brusehoveder. Har dit brusehoved et filter, skal filteret tages ud først. Her er fremgangsmåden trin for trin, og hvordan du undgår, at kalken kommer igen.

Hvorfor kommer der kalk i brusehovedet?
Når det varme vand fordamper fra dyserne, bliver kalken i vandet tilbage. Jo hårdere vandet er, jo hurtigere sætter kalken sig. Hvor hårdt dit vand er, afhænger af, hvor du bor. Det kan du se under hårdhed i vand.
Tegn på kalk i brusehovedet er stråler, der spreder sig skævt, dyser der er stoppet helt, et svagere vandtryk og hvide eller grå belægninger på pladen.
Afkalkning af brusehoved: trin for trin
- Skru brusehovedet af bruseslangen. Har det et filter, så skru bunden af og tag filterpatronen ud nu. Filteret må ikke komme i eddike eller citronsyre. Sidder brusehovedet fast, kan du i stedet hælde opløsningen i en plastikpose og binde den om brusehovedet med en elastik.
- Bland opløsningen: husholdningseddike og varmt vand i forholdet 1:1, eller ca. 2 spiseskefulde citronsyre pr. liter varmt vand.
- Læg brusehovedet i blød i 1–2 timer. Ved meget kalk kan det blive liggende længere.
- Børst dyserne med en gammel tandbørste. Gummidyser kan du gnide rene med fingeren.
- Skyl grundigt med rent vand, skru brusehovedet på igen, og lad vandet løbe et minut.
Vejledningen gælder almindelige brusehoveder uden filter. Har du et brusehoved med filter eller et brusefilter, gælder dette:
- Brusehoved med filter: skru bunden af, og tag filterpatronen ud, før du lægger brusehovedet i blød. Filteret må ikke komme i eddike eller citronsyre. Det skal i stedet skiftes efter 2–3 måneder.
- Kalkfilter på bruseslangen: skal ikke afkalkes. Det skiftes, når det er brugt op, efter højst 6 måneder.
- Forgyldt, sort eller mat overflade: tør det af med mildt sæbevand og en blød klud. Læg det ikke i eddike eller citronsyre, medmindre producenten skriver, at det tåler det.
Er du i tvivl om et brusehoved eller filter fra os, så kontakt os, før du afkalker det.
Sådan undgår du kalk i brusehovedet næste gang
Afkalkning fjerner kalken, men den kommer igen, så længe vandet er hårdt. Har du hårdt vand, skal brusehovedet typisk afkalkes hver eller hver anden måned.
- Brusehoved med kalkfilter: et brusehoved med et udskifteligt filter, der mindsker kalkens påvirkning. Filteret skiftes efter 2–3 måneder.
- Kalkfilter til bruseren: monteres på slangen, så du kan beholde dit nuværende brusehoved. Filteret binder kalken, så den løber ud i afløbet i stedet for at sætte sig. Det holder op til 6 måneder.
- Blødgøringsanlæg: fjerner kalken fra vandet i hele huset, så både brusehoved, armaturer og hvidevarer holdes fri for kalk.
Se vores brusehoveder med filter og kalkfiltre til bruseren.
Hvad med blødt vand i hele huset?
Et brusefilter løser kalken i bruseren. Et blødgøringsanlæg fjerner kalken i hele huset, så du også slipper for kalk i elkedlen, på fliserne og i opvaskemaskinen. Læs mere om blødt vand, og se, hvad et anlæg betyder for din husstand.

Er du klar til blødt vand?
Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud, og lad os hjælpe dig med at finde den bedste løsning til dine behov.
FAQ
Ja. Bland husholdningseddike og varmt vand 1:1, og læg brusehovedet i blød i 1–2 timer. Børst derefter dyserne, og skyl grundigt. Har brusehovedet et filter, så tag filterpatronen ud først. Filteret må ikke komme i eddike. Er overfladen forgyldt, sort eller mat, så brug kun mildt sæbevand, medmindre producenten skriver andet.
Ja. Brug ca. 2 spiseskefulde citronsyre pr. liter varmt vand. Citronsyre lugter ikke som eddike og virker godt på kalk.
Det afhænger af vandets hårdhed. Har du hårdt vand, skal brusehovedet typisk afkalkes hver eller hver anden måned. Et kalkfilter eller et blødgøringsanlæg kan forlænge tiden mellem afkalkningerne.
Har brusehovedet et filter, så skru bunden af og tag filteret ud først. Hæld derefter opløsningen af eddike eller citronsyre i en plastikpose, sæt den om brusehovedet, og luk den med en elastik. Lad den sidde i 1–2 timer, fjern posen, og lad vandet løbe et minut.
Et brusehoved med kalkfilter eller et kalkfilter på bruseslangen mindsker kalkaflejringerne. Vil du helt af med kalken i hele huset, er et blødgøringsanlæg løsningen.