Garantibetingelser & -vilkår B2C
Blødgøringsanlæg er fuldt dækket af en 2 års garanti mod
fabriksfejl gældende fra installationsdatoen* ifølge købeloven. Garantien
omfatter reservedele og arbejdstimer for udbedrelse af fejlen.
Hvis blødgøringsanlægget viser sig at være defekt af
årsager, der udelukkende er relateret til fejlagtige materialer eller
fabriksfejl, vil vi efter eget skøn reparere eller udskifte disse uden
opkrævning for arbejdstimer, materialer eller transport, forudsat at:
- Enheden er dimensioneret korrekt og købt gennem en autoriseret installatør.
- Enheden er blevet installeret korrekt i overensstemmelse med producentens installationsvejledninger og driftsspecifikationer, herunder vandtryk, vandflow og lokalt gældende lovgivning.
- Enheden er blevet anvendt til normale husholdningsformål og udelukkende med kommunalt vand og brug af Type A blødgøringssalt i overensstemmelse med EN973.
- Enheden er blevet vedligeholdt i overensstemmelse med anvisningerne samt kun er blevet serviceret, vedligeholdt, repareret, skilt ad eller åbnet af personer, der er autoriseret af JVT.
- Alt servicearbejde i forbindelse med denne garanti skal udføres af en autoriseret serviceforhandler.
- Enhver enhed eller defekt del, der udskiftes, overgår til virksomhedens ejendom.
Denne fabriks- og reklamationsgaranti dækker ikke:
- Skader som følge af transport, ukorrekt brug eller forsømmelser, herunder manglende påfyldning af salttabs eller brug af forkert salt.
- Defekter eller skader forårsaget af ild, lyn, eksplosion, oversvømmelse, uvejr, slag eller andre udefrakommende årsager.
- Enheder, der ikke er installeret i overensstemmelse med lokale bestemmelser, eller hvor fejl og mangler på den øvrige installation kan forårsage skade på enheden, eks. manglede sikkerhedsventil til varmtvandsbeholder der medfører overtryk over enheden.
- Enheder, der er installeret på en sådan måde, at adgangen til service er begrænset.
- Nulstilling af programmeringsenheden i tilfælde af strømsvigt eller ukorrekt programmering, eller når hårdheden af det indstrømmende vand eller antallet af personer i husstanden ændrer sig.
- Enheder installeret uden for Danmark.
- Enheder installeret i erhvervsbygninger.
- Enhver fejl, der ikke kan tilskrives blødgøringsanlægget, men forkert installation eller drift, vil blive faktureret på regning.
Denne garanti påvirker ikke forbrugerens lovfæstede
reklamationsrettigheder.
*Garantiperioden begynder fra installationsdatoen, medmindre installationen er foretaget mere end seks måneder fra datoen, hvor produktet blev købt. I dette tilfælde vil garantiperioden begynde seks måneder fra købsdatoen. Et købsbevis vil være nødvendig.
Læs mere om vores serviceaftale her »
Kontaktoplysninger
JVT – Jysk Vandteknik ApS
Lundagervej 112
8723 Løsning
CVR nr.: 29427410
E-mail: info@jvt.dk
Tlf: 32 10 70 10