Vandhårdhed - Hvad er det?

Vandhårdhed er et mål for, hvor meget calcium og magnesium der findes i dit drikkevand. Disse mineraler afgør, om du har blødt eller hårdt vand i hjemmet.

Jo mere kalk og magnesium vandet indeholder, jo større bliver hårdheden i vand. Vandhårdhed påvirker især husholdningen og er afgørende for, om du får kalkfrit vand eller vand med kalkaflejringer i dagligdagen.

Glas fyldes med frisk og klart blødt vand fra vandhane – kalkfrit vand, der smager bedre og beskytter installationer og apparater i hjemmet.

Hvad betyder det, at vand er hårdt?

Vandhårdhed udtrykker mængden af opløste mineraler i vandet, især calcium og magnesium. Hårdheden angives normalt i tyske grader (°dH). Jo højere tallet er, desto hårdere er dit vand. Hårdt vand opstår, når regnvand siver gennem jordlag og opløser mineraler som kalk og magnesium.

Jo længere vandet er i kontakt med kalkstenslag, jo hårdere bliver det. Mange danske husstande får leveret hårdt vand, hvilket kan give udfordringer med kalk og manglende kalkfrit vand i hjemmet.

Vil du vide, hvor hårdt dit vand er?

Vandets hårdhed afhænger af, hvor du bor, fordi den kommer fra de jordlag, grundvandet siver igennem. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har lavet et kort over vandhårdheden i Danmark ud fra data fra 2023, opdelt på vandværkernes forsyningsområder. Groft sagt gælder:

  • Store dele af Vestjylland: ofte blødt vand, fx omkring 4–8 °dH i Ringkøbing-området.
  • Fyn, Langeland, Lolland-Falster og kysten langs Køge Bugt: ofte hårdt vand, omkring 12–18 °dH.
  • Hovedstadsområdet: traditionelt hårdt til meget hårdt vand, men flere steder er hårdheden sænket, efter at vandet er begyndt at blive blødgjort centralt.

Hårdheden kan variere meget, selv inden for samme kommune. Vil du have det præcise tal for din adresse, så spørg dit lokale vandværk, eller mål selv med et hårdhedstest-sæt.

Servicebil fra JVT – specialister i installation og service af blødgøringsanlæg, vandbehandling og løsninger til kalkfrit vand i private hjem.

Se hvor hårdt dit vand er

Indtast din by og få svaret

Tallet er vejledende og kan afvige fra den faktiske vandhårdhed. Ønsker du en præcis måling, anbefaler vi, at du køber et testsæt i vores webshop »

Tegn på hårdt vand i hjemmet

Slitage på husholdningsapparater

Kortere levetid på vaskemaskine, opvaskemaskine, elkedel og kaffemaskine. Hårdt vand og høj vandhårdhed kan forkorte apparaternes levetid med op til 30 %.

Øget energiforbrug

Et kalklag på blot 5 mm kan øge strømforbruget med 30–35 %. Det betyder højere regninger og et større klimaaftryk. Kalkfrit vand hjælper med at reducere energiforbruget og forlænger levetiden på udstyret.

Kalkaflejringer i hjemmet

Synlige kalkspor på fliser, vandhaner og brusekabiner, og et brusehoved, der stopper til (sådan afkalker du brusehovedet). Mere tid brugt på rengøring og større forbrug af rengøringsmidler. Når vandhårdheden er høj, kan det være svært at opnå kalkfrit vand i husholdningen.

Hud & hår påvirkes

Hårdt vand kan efterlade huden tør og irriteret. Håret føles mat og mister sin naturlige glans. Blødt eller kalkfrit vand giver derimod en mere behagelig følelse på hud og hår.

Hvilke fordele får du

Opnå den ideelle vandhårdhed

Den ideelle vandhårdhed i hjemmet ligger under 7 °dH. På dette niveau undgår du problemer med kalk, men bevarer en naturlig balance i dit drikkevand. Der findes ingen lovkrav i Danmark, men en maksimal værdi for natriumindholdet i drikkevand på 175 mg/l er anbefalet. Ønsker du kalkfrit vand og lav hårdhed i vand, kan et blødgøringsanlæg være en effektiv løsning.
En mand holder et blødgøringsanlæg, mens han smiler til en kvinde i et rum med blå vægge.
Glas fyldes med frisk og klart blødt vand fra vandhane – kalkfrit vand, der smager bedre og beskytter installationer og apparater i hjemmet.

Er hårdt vand skadeligt for helbredet?

Hårdt vand er ikke farligt at drikke. Calcium og magnesium er vigtige mineraler for kroppen, men mængderne i hårdt vand dækker kun en lille del af det daglige behov. Den største påvirkning af hårdt vand ses i hjemmet – ikke i helbredet. Ved at reducere vandhårdheden kan du dog opnå kalkfrit vand og mindre vedligeholdelse i hverdagen.

Er du klar til blødt vand?

Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud, og lad os hjælpe dig med at finde den bedste løsning til dine behov.

FAQ

Ikke helt. Calcium er et mineral, der er opløst i vandet. Kalk er det, der dannes, når calcium sætter sig som en hård, hvid belægning, især når vandet varmes op. Derfor ser du mest kalk i elkedlen, vaskemaskinen og bruseren. Jo mere calcium og magnesium vandet indeholder, jo hårdere er det, og jo mere kalk kan der dannes.

Ikke fra drikkevandet. Hårdt vand er ikke farligt at drikke, og calcium og magnesium i vandet dækker kun en lille del af kroppens daglige behov. For meget kalk er først og fremmest et problem for hjemmet: kalk i rør, apparater og bad. Har du spørgsmål om dit eget helbred, så spørg din læge.

Kalk er den hvide, hårde belægning, der dannes, når hårdt vand varmes op eller fordamper. Det er pletterne på fliser og vandhaner og laget i bunden af elkedlen. Hvor meget kalk du får, afhænger af vandets hårdhed, som måles i °dH. Du kan måle hårdheden med et testsæt.

Nogle mennesker kan smage forskel, men det er ikke alle. Hårdt vand kan have en lidt “mineralsk” smag på grund af calcium og magnesium. Blødt eller kalkfrit vand kan i nogle tilfælde have en mere neutral eller blød smag.

Apparater, der opvarmer vand, er mest udsatte. Det gælder især elkedler, kaffemaskiner, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og varmtvandsbeholdere. Kalkaflejringer dannes hurtigt på varmelegemer og reducerer effektiviteten. Det øger både energiforbruget og forkorter levetiden på apparaterne. Kalk kan også tilstoppe vandrør og brusehoveder, især i områder med høj hårdhed i vand.

Blødgjort vand har mange praktiske fordele – mindre kalk, længere levetid på apparater og mindre rengøring. Dog er det ikke altid nødvendigt, hvis du bor i et område med middelhårdt eller relativt blødt vand. For de fleste husstande giver det bedst mening, når vandhårdheden ligger over ca. 10–12 °dH. Ønsker du dog kalkfrit vand og minimal hårdhed i vand, er et blødgøringsanlæg den mest effektive løsning.

De fleste områder i Danmark har middelhårdt til hårdt vand, typisk mellem 8 og 21 °dH. Enkelte områder har blødere vand, men helt kalkfrit vand findes ikke naturligt i landet. Vandhårdheden afhænger af lokale forhold og jordlagets indhold af kalk.

Ja, hårdt vand kan få tøj til at se slidt og farveløst ud. Kalken gør fibrene stive, så tekstiler mister deres blødhed. Med blødt eller kalkfrit vand holder tøjet længere og bevarer farverne.

I hårdt vand binder kalken en del af sæben, så kun en mindre del virker effektivt. Derfor skal du bruge mere sæbe, shampoo eller vaskepulver end i blødt vand. Hvis du derimod har lav hårdhed i vand og dermed næsten kalkfrit vand, vil du opleve, at sæben skummer bedre og rengøringen bliver lettere.

Hvordan kan vi hjælpe?

Kontakt en privat konsulent